Sjælefred Studio

Workshops for krop, sind og sjæl. 

Sjælefred tilbyder workshops med særligt tilrettelagt indhold, hvor vi går i dybden med forskellige emner indenfor krop, sind og sjæl.

Studio betyder arbejdsrum, og derfor er Sjælefred Studio skabt som et arbejdsrum, hvor der er mulighed for at du kan udfolde dig i trygge og nærværende rammer med krop, sind og sjæl som omdrejningspunkt.

Workshoppen kan bestå af oplæg, øvelser, samtaler og refleksionstid, hvor jeg gerne inviterer gæsteundervisere med, til at bidrage med særligt kendskab og viden indenfor deres specifikke felt. 

Alle workshops indeholder en afsluttende åndedrætssession, hvor du får mulighed for at skabe et rum til dit indre arbejde.

Vælg Sjælefred Studio, hvis du vil:

  • Vække din nysgerrighed
  • Skabe forbindelse mellem krop, sind og sjæl
  • Udvide din horisont
  • Give opmærksomhed til dit ''arbejdsrum''
  • Forbedre integrationen af dit åndedræt

Pris pr. workshop 495 kr. 

Der er begrænset antal til workshoppen, da vi ønsker personlig opmærksomhed og et trygt rum til fordybelse.

Se planlagte workshops herunder og praktisk info nederst.

Velkommen til Sjælefred Studio

Lørdag d. 26. september kl. 10-13 
med gæsteunderviser
Louise Kronborg

MÆRK DIG SELV 
MÆRK DINE GRÆNSER

Hvornår siger du ja, selvom du egentlig mener nej? Hvornår mærker du, at noget ikke føles rigtigt – men gør det alligevel?

På denne workshop inviteres du til at blive lidt klogere på dig selv. Vi undersøger, hvordan kroppen kan hjælpe os med at mærke vores behov og grænser – og hvordan vi kan blive bedre til at lytte til dem og handle på dem.

Gennem en blanding af refleksion, kropslige øvelser og øvelser sammen med andre leger vi med ja, nej, tillid, kontakt og det at turde sige fra.

Det handler ikke om at blive bedre til at sætte hårde grænser.

Det handler om at blive bedre til at mærke, hvor dine grænser går – og turde stole på det, du mærker.

Kom som du er.

Vær nysgerrig.

Og mærk efter.


Lørdag d. 24. oktober kl. 10-13
med gæsteunderviser
Anny Jensen

DRØMMETYDNING

Hvad betyder dine drømme? Har du gentagende drømme eller symboler, som undrer dig? På denne workshop dykkere vi dybere ind i drømmenes betydning og hvordan de påvirker os.

Psykoterapeut og Drømmetyder Anny Jensen vil afholde en session omkring drømmetydning, hvor det vil være muligt at få tydet egne drømmesymboler af nyere dato (max. 1 uge gammel).

Såfremt du ønsker en drøm tydet, i plenum, kan den sendes mandag d. 19. okt. til sidsel.elise@gmail.com

Lørdag d. 21. november kl. 10-13
med gæsteunderviser
Stina Filsø

BØRNS NERVESYSTEM

Støt dit barns nervesystem til mere ro og balance.

Hvorfor reagerer børn så forskelligt på det, de møder i livet – og hvad kan vi som forældre gøre for at støtte dem?

Vores nervesystem formes gennem livet og påvirkes allerede fra den tidlige udvikling.

Oplevelser, relationer og de betingelser, vi vokser op med, er med til at forme den måde, vi reagerer på verden omkring os.

Til dette oplæg bliver vi nysgerrige på barnet hele vejen rundt og ser på, hvordan nervesystem, krop, følelser og hverdag hænger sammen.

Du får blandt andet indsigt i:

• hvad der kan påvirke barnets nervesystem

• hvordan du kan forstå barnets signaler og reaktioner

• hvilken betydning kost, bevægelse, søvn og pauser kan have

• hvordan du som forælder kan støtte dit barn til mere ro og balance

Undervejs prøver vi enkle kropslige øvelser, som du kan tage med hjem og bruge sammen med dit barn.

Et oplæg med viden, refleksion og konkrete redskaber til hverdagen.


Lokation

Skovslottet, Skovly 8, Herfølge. 

Stedet er en privat landejendom med et gammelt rosengartneri, som er omdannet til et hyggeligt og inspirerende miljø, hvor workshoppen foregår i gartneriets lille yogastudie, som indeholder det nødvendige udstyr.

Medbring

Husk, praktisk overtøj og fodtøj, da toiletfaciliteterne ligger overfor gartneriet. 

Medbring også gerne et tæppe, drikkedunk og evt. en notesbog til refleksioner undervejs.

Transport

Der er mulighed for gratis parkering - dog med få pladser, så fuld gerne op fra enden - så er der plads til alle. 

Der er offentlig transport til Herfølge station med 1 km til lokationen.

Praktisk

Tilmeldingen er bindende ved betaling. Hvis du skulle blive forhindret, er du velkommen til at give din plads videre til en anden. 

Dørene åbnes 10 min. før.